Årslev Erhvervsforening

Side 1 af 3  > >>

Børneteater Suttog - d. 19. februar

Børneteater for de 1 1/2 -4-årige og deres voksne på Årslev Bibliotek d. 19.2. kl. 10. Barkentins Teater spiller en forestilling uden ord om de ”store” livsværdier, når man ikke selv er så stor. Lokomotivet i forestillingen har en passagervogn, godsvogn, spisevogn og en ladvogn med sutter efter sig.

Fri entré med tilmelding via  fmbib.dk fra kl. 10.00 14 dage før forestillingen. Forestillingen varer ca. 30 minutter. Aldersbegrænsningen på 1½-4 år skal overholdes.

Livestreamede foredrag

I løbet af foråret inviterer Husmandsstedet til en række livestreamede foredrag.
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.
Forelæserne er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab. 
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har.
Foredragene er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende. At opleve dem via livestream er dermed en eksklusiv begivenhed på den måde, at hvis man vil have oplevelsen, må man møde op på Husmandsstedet 
Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Det er gratis at være med. Der kan købes kaffe i pausen.

 

Her kan du se foredragsrækken.

Tirsdag d. 19. februar kl. 19.00 - Vores nydelsesfulde hjerne

Tirsdag d. 26. februar kl. 19.00 - Klimaændringer - den danske vinkel

Tirsdag d. 2. april kl. 19.00 - Hunting exoplanets and life in the Universe

Tirsdag d. 9. april kl. 19.00 - Når fysikkens stråler helbreder

Sognecafé 21. februar

Sognecafé torsdag den 21. februar 2019

i Sognehuset, Gl. Byvej 28A

Vi strikker dåbsklude

Lidt om dåbskludene:

Dåbsklude eller dåbsservietter, som andre kalder dem, er strikkede råhvide klude med kristne motiver, der erstatter de papirservietter, som ellers bruges til at dubbe dåbsbarnets hoved.

Kom og vær med, når vi strikker dåbsklude. Vi har garnet. Man medbringer selv strikkepinde i str. 2½, 3 eller 3½. Vores kirkeværge, Vibeke, viser os, hvordan vi skal strikke dåbskludene.

Dåbskludene bliver efter dåben givet som en gave fra menigheden til dåbsbarnet og familien.

 

Kaffe/the og kage 20 kr.

Babymusik på Årslev Bibliotek - 21. februar

Det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig fra mandag d. 10. december på fmbib.dk, og tilmeldingen gælder for alle gange. Tilmelding kan ske løbende på fmbib.dk (så længe der er plads) -  også efter starten på forløbet. Billetten gælder for både baby og voksen. (Max. to voksne pr. baby).

Enkle sange og lege for og med din baby fra 3 måneder til kravle-alderen. Musikpædagog Pernille Nederland guider jer og sørger for tryghed. Babymusik er et forløb over seks gange i januar-februar og varer ca. én time pr. gang. Vi har måtter og instrumenter.

Årslev Bibliotek

Torsdage:  10/1 - 17/1 - 24/1 – 31/1 – 7/2 og 21/2. Alle dage kl. 10.

Bibliotekets Venners læseklub 26. februar

Bibliotekets Venners læseklub drøfter en god bog tre gange pr. sæson. Alle er velkomne til at deltage én eller flere aftener. Alle dage kl. 19.30. Tilmeld dig hos Gertrud Weensgård pr. mail: psj.gw@mail.dk eller pr. telefon: 65991715. Læs mere på www.fmbib.dk

Mødegange 23.1.: Tine Høeg: "Nye rejsende", 6.3.: Thit Jensen "Gerd", 24.4.: Elena Ferrante "Min geniale veninde".

Højskoledag i Sdr. Nærå kirke og Kirkeladen lørdag den 2. marts kl. 10.00-15.30

Højskoledag i Sdr. Nærå kirke og Kirkeladen lørdag den 2. marts kl. 10.00-15.30

Dagen begynder med andagt i kirken v/Erik Norman Svendsen, tidl. biskop og kgl. konfessionarius, som efter en kort kaffepause holder foredrag om at være "Præst for Gud, konge og fædreland".

Efter frokosten fortæller Solveig Phillipsen, Ellinge, om Maren, der var husholderske for Carl Nielsen, under overskriften: "Men størst af alt er kærligheden ..". Solveig er barnebarn af Marens søster.

Efter en kaffepause runder vi dagen af i kirken med kirkekoncert med Tina Christiansen ved orglet. Tina er organist i Ansgar kirke, Odense og opvokset i Ferritslev.

Musik & Spjæt på Årslev Bibliotek - 6. marts

Musik & Spjæt er musikalske legestuer for de 0-2-årige. Kom og vær med, når musikpædagog Kristina Hedelius inviterer indenfor til en hyggelig stund med musik, sang og bevægelse for de mindste.

Musik & Spjæt varer en lille times tid. Det foregår på Årslev Bibliotek kl. 9 og kl. 10.

Det er gratis at deltage, men billet til barnet skal bestilles. Du kan bestille fra 14 dage før.

Making - byg en tegnemaskine - d. 11. marts

D. 11. marts kl. 15-17 kan du komme til Making og bygge din egen tegnemaskine. Hvad skal den mon tegne? Mønstre i flotte farver? Eller en lige streg?
Biblioteket står klar med motorer, batterier, tape, tusser, engangskrus m.m.

Alle børn kan være med, dog har børn under 8 år brug for lidt hjælp fra en voksen.

Fri entré uden tilmelding.

Bibliotekets Venners generalforsamling 11. marts

Bibliotekets Venners generalforsamling 11. marts kl. 19-21.30

Foreningens 12. generalforsamling, der er åben for alle medlemmer. Der vil være rig mulighed for at stille bestyrelsen spørgsmål eller give den en kommentar med på vejen. Der er også mulighed for at blive medlem af foreningen.

Fri entré uden tilmelding. Læs mere på www.fmbib.dk og www.biblovenner.dk

Temaaften. Dyrk smukke blomster til dine vaser. Tirsdag d. 12. marts kl. 19 - 21.30

Dyrk sommerblomster til dine vaser.

Susanne Irming kommer og giver tips og tricks til hvordag det lykkes.

Susanne dyrker et væld af gift-frie sommerblomster fra sin have i Årslev, hvorfra hun også sælger smukke buketter.

Hun ved en masse om hvilke blomster der er gode til beskæring og hvordan og hvornår man bedst sår.

Kom og få en hyggelig aften tirsdag d. 12. marts kl. 19 - 21.30. Du får helt sikkert en masse god viden med hjem.

Prisen er 50 kr. incl en kop kaffe.

Tilmelding på mail huset@husmandsstedet.dk eller tlf. 51 93 27 41