Lokalhistorisk forening for Sdr. Nærå og Årslev sogne

Bevares vel!

Lokalhistorisk forening for Sdr. Nærå og Årslev sogne står bag vores lokalhistoriske arkiv, som siden starten i 1977 har indsamlet primært dokumenter og billeder, der belyser sognenes historie frem til nutiden.Arbejdet med indsamling, registrering, bevaring og formidling varetages af frivillige medarbejdere - og der er altid plads til én til. Både til enkeltopgaver og måske en mere generel indsats. Gennem årene har mange gjort en stor indsats på arkivet, men især tre skiller sig ud. Vores nuværende formand var også foreningengs første. Og fra starten og frem til 2010 var Margrethe Andersen, Smedegyden 2 og Lis Isaksen, Åløkken 21 faste medarbejdere. Vi kan takke især de to for det pænt omfattende arkiv vi har idag. Vi er for øjeblikket tre, der mødes temmelig fast en gang om ugen.

Vi har fast åbningstid den anden mandag i hver måned fra kl. 16-19, men man kan altid få en aftale udenfor åbningstiden ved at ringe eller skrive til os.

Vi er altid modtagelige for nye arkivalier. Vi har jo kun hvad vi er blevet betænkt med, enten som gave, som lån, eller til kopiering. Ved enhver aflevering er det muligt at lægge klausul på materialet, som for eksempel en tidsfrist før evt. offentliggørelse hvis det f. eks. drejer sig om personfølsomme oplysninger.

Tænk på os når I rydder op eller ud!

 

 

Firma/Forening:
Lokalhistorisk forening for Sdr. Nærå og Årslev sogne
Adresse:
Kirkevej 14 1s
Tlf.nr.:
20991369
Kontakt Email:
aarslevarkiv@gmail.com
Hjemmeside:
http://aarslevarkiv.dk

Kategori:
Foreninger