Børneteater Suttog - d. 19. februar

Børneteater for de 1 1/2 -4-årige og deres voksne på Årslev Bibliotek d. 19.2. kl. 10. Barkentins Teater spiller en forestilling uden ord om de ”store” livsværdier, når man ikke selv er så stor. Lokomotivet i forestillingen har en passagervogn, godsvogn, spisevogn og en ladvogn med sutter efter sig.

Fri entré med tilmelding via  fmbib.dk fra kl. 10.00 14 dage før forestillingen. Forestillingen varer ca. 30 minutter. Aldersbegrænsningen på 1½-4 år skal overholdes.

Livestreamede foredrag

I løbet af foråret inviterer Husmandsstedet til en række livestreamede foredrag.
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.
Forelæserne er oftest forskere – primært fra Aarhus Universitet, men også andre universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet – som fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for primært naturvidenskab og sundhedsvidenskab. 
Niveauet er højt, og som deltager bliver man udfordret, men kan få udbytte af alle foredrag – uanset hvilke faglige forudsætninger man har.
Foredragene er ikke offentligt tilgængelige på nettet – hverken mens de afvikles eller efterfølgende. At opleve dem via livestream er dermed en eksklusiv begivenhed på den måde, at hvis man vil have oplevelsen, må man møde op på Husmandsstedet 
Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms eller Twitter – det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Det er gratis at være med. Der kan købes kaffe i pausen.

 

Her kan du se foredragsrækken.

Tirsdag d. 19. februar kl. 19.00 - Vores nydelsesfulde hjerne

Tirsdag d. 26. februar kl. 19.00 - Klimaændringer - den danske vinkel

Tirsdag d. 2. april kl. 19.00 - Hunting exoplanets and life in the Universe

Tirsdag d. 9. april kl. 19.00 - Når fysikkens stråler helbreder

Sognecafé 21. februar

Sognecafé torsdag den 21. februar 2019

i Sognehuset, Gl. Byvej 28A

Vi strikker dåbsklude

Lidt om dåbskludene:

Dåbsklude eller dåbsservietter, som andre kalder dem, er strikkede råhvide klude med kristne motiver, der erstatter de papirservietter, som ellers bruges til at dubbe dåbsbarnets hoved.

Kom og vær med, når vi strikker dåbsklude. Vi har garnet. Man medbringer selv strikkepinde i str. 2½, 3 eller 3½. Vores kirkeværge, Vibeke, viser os, hvordan vi skal strikke dåbskludene.

Dåbskludene bliver efter dåben givet som en gave fra menigheden til dåbsbarnet og familien.

 

Kaffe/the og kage 20 kr.

Babymusik på Årslev Bibliotek - 21. februar

Det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig fra mandag d. 10. december på fmbib.dk, og tilmeldingen gælder for alle gange. Tilmelding kan ske løbende på fmbib.dk (så længe der er plads) -  også efter starten på forløbet. Billetten gælder for både baby og voksen. (Max. to voksne pr. baby).

Enkle sange og lege for og med din baby fra 3 måneder til kravle-alderen. Musikpædagog Pernille Nederland guider jer og sørger for tryghed. Babymusik er et forløb over seks gange i januar-februar og varer ca. én time pr. gang. Vi har måtter og instrumenter.

Årslev Bibliotek

Torsdage:  10/1 - 17/1 - 24/1 – 31/1 – 7/2 og 21/2. Alle dage kl. 10.

Bibliotekets Venners læseklub 26. februar

Bibliotekets Venners læseklub drøfter en god bog tre gange pr. sæson. Alle er velkomne til at deltage én eller flere aftener. Alle dage kl. 19.30. Tilmeld dig hos Gertrud Weensgård pr. mail: psj.gw@mail.dk eller pr. telefon: 65991715. Læs mere på www.fmbib.dk

Mødegange 23.1.: Tine Høeg: "Nye rejsende", 6.3.: Thit Jensen "Gerd", 24.4.: Elena Ferrante "Min geniale veninde".